Brunstsynkronisering / Management af grise / Gris / Vælg dyreart / Ceva Denmark

Brunstsynkronisering af polte

Ved brunstsynkronisering flytter du poltenes brunst til et kendt tidspunkt. På den måde kan du inseminere poltene og sikre, at de farer samtidig med søerne. Ved faring har du i forvejen sikret ekstra arbejdskraft i farestalden.

Styring af brunst for ensartet fravænning

Ved at styre ugeholdene – altså ensrette antallet af søer, der kommer til faring hver uge – bliver det også nemmere at styre fravænningsalderen. Idet du ikke indsætter flere søer, end der kan være i farestalden, og ingen grise skal derfor fravænnes før end planlagt. Fravænningsalderen spiller en vigtig rolle i, hvor robuste grisene er ved fravænning.

Grisenes tarme modnes med alderen, og tarmens modenhed er afgørende for, om grisene kan fordøje det tildelte foder uden komplikationer, eller om de bør tildeles en mere skånsom foderblanding. Særligt i en tid, hvor zinkoxid ikke er tilladt at bruge ved fravænning, er robuste tarme essentielt.

Ved at få styr på din holdstyring har du:

Altid polte klar til ugeholdene
Polte der farer sammen med søerne
Kendt tidspunkt for faring og dermed mulighed for at have den bedste mand på jobbet
Flere diegivningsdage end hvis gyltene farer efter søerne og dermed en højere gennemsnitlig tilvækst
Mulighed for at udsætte dårlige søer rettidigt
Ensartet fravænningsalder
Fodre grisene i for hold til deres reelle alder, frem for at sigte efter en gennemsnitsalder med stor spredning.

Cevas podcast Griseriet giver fif og gode råd fra eksperterne

Hør mere om fravænningsalderens betydning i podcasten Griseriet:

”50 shades of shit i farestalden”, hvor professor Ken Steen Pedersen gør os klogere.

Læs også om Holdstyring og ensartet fravænning

5 råd til brunst hos polte samt en video om fodring – sådan gør du

Reproduktion er en af de mere udfordrende områder i soholdet, og god management af reproduktion kræver tid og erfaring.

Når du brunstsynkroniserer dine polte, er det vigtigt, du fortsætter det gode arbejde omkring poltene. Nedenfor er samlet en række råd til, hvordan du opnår det bedste reproduktionsresultat med dine polte.

1.Observation af første brunst

Hvorfor?	Inden synkronisering er det altafgørende, at polten har haft sin første brunst. Har polten ikke vist første brunst, vil polten ikke vise brunst, som forventet, efter synkronisering er afsluttet.
Hvordan?	Når polten er 24 uger (ca. 168 dage): Flyt poltene til et nyt miljø, hvor de sammenblandes med nye stifæller. Ornekontakt Poltene skal have ornekontakt 1-2 gange dagligt af 10-15 min varighed. Ornen skal være mindst 10 måneder gammel og lugte godt. Tilstrækkeligt lys Sørg for at poltene har godt med lys, min 100, helst 200 LUX i 16 timer dagligt. Og dette målt i øjenhøjde. Til sammenligning er der 100.000 LUX på en skyfri sommerdag, så 100 LUX i dyrets øjenhøjde er minimum. Registrering af brunst Notér datoen for brunst med stårefleks for hver enkelt polt. Du kan med fordel øremærke poltene, når de har vist stående brunst. Så ved du altid, hvilke polte der har vist brunst. Farvemærkning har en tendens til at forsvinde.

Hvorfor?

Inden synkronisering er det altafgørende, at polten har haft sin første brunst. Har polten ikke vist første brunst, vil polten ikke vise brunst, som forventet, efter synkronisering er afsluttet.

Hvordan?

Når polten er 24 uger (ca. 168 dage):

Flyt poltene til et nyt miljø, hvor de sammenblandes med nye stifæller.
Ornekontakt
Poltene skal have ornekontakt 1-2 gange dagligt af 10-15 min varighed. Ornen skal være mindst 10 måneder gammel og lugte godt.
Tilstrækkeligt lys
Sørg for at poltene har godt med lys, min 100, helst 200 LUX i 16 timer dagligt. Og dette målt i øjenhøjde. Til sammenligning er der 100.000 LUX på en skyfri sommerdag, så 100 LUX i dyrets øjenhøjde er minimum.
Registrering af brunst
Notér datoen for brunst med stårefleks for hver enkelt polt.
Du kan med fordel øremærke poltene, når de har vist stående brunst. Så ved du altid, hvilke polte der har vist brunst.
Farvemærkning har en tendens til at forsvinde.

2. Poltens rette alder og vægt

Hvorfor?	Det bedste produktionsresultat opnår du: Hvis poltene insemineres i den anden brunst. Den optimale alder ved løbning er dermed 30-33 uger gammel og en vægt på 150 - 165 kg. Bliver polten over 37 uger, bliver den sværere at få drægtig, for det kræver rutine, intuition og god stimulation at få en ældre polt til at vise brunst. Går der mere tid før brunsten indtræder, bliver polten tilsvarende større og kræver mere foder.
Hvordan?	Har polten ikke været i brunst, når den er 27-28 uger gammel, bør du give den ekstra ornekontakt og god stimulering samt ekstra tildeling af foder. Bemærk at efter opstart med brunstsynkronisering kan behovet for polte være mindre, idet brunststyring ofte giver en højere succesrate af inseminerede polte.

Hvorfor?

Det bedste produktionsresultat opnår du:

Hvis poltene insemineres i den anden brunst. Den optimale alder ved løbning er dermed 30-33 uger gammel og en vægt på 150 - 165 kg.
Bliver polten over 37 uger, bliver den sværere at få drægtig, for det kræver rutine, intuition og god stimulation at få en ældre polt til at vise brunst. Går der mere tid før brunsten indtræder, bliver polten tilsvarende større og kræver mere foder.

Hvordan?

Har polten ikke været i brunst, når den er 27-28 uger gammel, bør du give den ekstra ornekontakt og god stimulering samt ekstra tildeling af foder.

Bemærk at efter opstart med brunstsynkronisering kan behovet for polte være mindre, idet brunststyring ofte giver en højere succesrate af inseminerede polte.

3. Optimer fodringsstrategien og huldet på dine polte.

Hvorfor?	Huldet er vigtigt for rettidig og stærk brunst. Polten bør have 12-16 mm rygspæk. Brunstens kvalitet påvirkes både, hvis polten er mager, og hvis polten er for fed. Poltens huld kan du tjekke ved at mærke eller scanne polten. Visuel huldvurdering er for usikker en metode – og ligeledes palpation. Danske grise slagtes i dag ca. 10 kg tungere end for 10-20 år siden, mens produktionstiden er den samme eller lidt mindre. Det betyder, at også poltene er gode til at sætte muskler. Polte, som visuelt er i godt huld, kan ved rygspækscanning have et for lille fedtlag, da volumen udgøres af muskler.
Hvordan?	Vurder dine poltes huld, når du tjekker for første brunst. Polte med mindre end 10 mm rygspæk bør samles i stier for sig selv inden opstart med brunstsynkronisering. Polte med mere end 12 mm rygspæk følger Seges poltenorm 2024 - se nedenfor

Hvorfor?

Huldet er vigtigt for rettidig og stærk brunst. Polten bør have 12-16 mm rygspæk. Brunstens kvalitet påvirkes både, hvis polten er mager, og hvis polten er for fed.
Poltens huld kan du tjekke ved at mærke eller scanne polten. Visuel huldvurdering er for usikker en metode – og ligeledes palpation.
Danske grise slagtes i dag ca. 10 kg tungere end for 10-20 år siden, mens produktionstiden er den samme eller lidt mindre. Det betyder, at også poltene er gode til at sætte muskler. Polte, som visuelt er i godt huld, kan ved rygspækscanning have et for lille fedtlag, da volumen udgøres af muskler.

Hvordan?

Vurder dine poltes huld, når du tjekker for første brunst.
Polte med mindre end 10 mm rygspæk bør samles i stier for sig selv inden opstart med brunstsynkronisering.
Polte med mere end 12 mm rygspæk følger Seges poltenorm 2024 - se nedenfor

Ceva Skabelon til polte med restriktiv fodring SEGES poltenorm 2024

Download skema

Dage	Kg	Alder	Alder	Alder	Gr. Ford.	Bland.	FEso
		Dag	Uger	Måned	Lysin	Forslag	polt /dag
0	31,0	77	11	2,5	7,7	Die	1,18
7	35,8	84	12	2,8	7,7	Die	1,55
14	41,1	91	13	3,0	7,7	Die	1,75
21	47,0	98	14	3,2	7,7	Die	1,95
28	53,3	105	15	3,4	7,7	Die	2,15
35	60,1	112	16	3,7	6,0	Polte Enhed	2,35
42	66,6	119	17	3,9	6,0	Polte enhed	2,55
49	73,5	126	18	4,1	6,0	Polte enhed	2,75
56	80,6	133	19	4,4	6,0	Polte enhed	2,90
63	87,9	140	20	4,6	6,0	Polte enhed	3,00
70	95,2	147	21	4,8	6,0	Polte enhed	3,10
77	102,5	154	22	5,0	6,0	Polte enhed	3,20
84	110,0	161	23	5,3	4,0	Drægtig	3,40
91	116,0	168	24	5,5	4,0	Drægtig	3,40
98	122,0	175	25	5,7	4,0	Drægtig	3,40
105	127,9	182	26	6,0	4,0	Drægtig	3,40
112	133,9	189	27	6,2	4,0	Drægtig	3,40
119	139,8	196	28	6,4	4,0	Drægtig	3,40
126	145,8	203	29	6,7	4,0	Drægtig	3,40
133	151,7	210	30	6,9	4,0	Drægtig	3,40
140	157,5	217	31	7,1	4,0	Drægtig	3,40
147	163,2	224	32	7,3	4,0	Drægtig	3,40
154	168,8	231	33	7,6	4,0	Drægtig	3,40
161	174,4	238	34	7,8	4,0	Drægtig	3,40
168	179,8	245	35	8,0	4,0	Drægtig	3,40
175	185,2	252	36	8,3	4,0	Drægtig	3,40

Hent vejledninger til brunstsynkronisering mm.

4. Optimale betingelser under inseminering

Hvorfor?	Optimale betingelser for polten under inseminering øger sandsynligheden for en god stående brunst. Efter brunstsynkronisering vil cirka 90% af poltene vise brunst 6-8 dage efter sidste behandling.
Hvordan?	Ornekontakt Sørg for god ornekontakt af en god lugtende orne. Tilstrækkeligt lys Masser af lys, gerne 200 LUX i poltens øjenhøjde. Vær opmærksom på at lysstofrør taber lysintensitet over tid samt at lyset ofte er kraftigst midt i stalden og svagere ved de yderste bokse. Brug ikke de apps, der findes til smartphones, invester hellere i et LUX-meter. Stimulering Stimuler poltene godt op.

Hvorfor?

Optimale betingelser for polten under inseminering øger sandsynligheden for en god stående brunst.
Efter brunstsynkronisering vil cirka 90% af poltene vise brunst 6-8 dage efter sidste behandling.

Hvordan?

Ornekontakt
Sørg for god ornekontakt af en god lugtende orne.
Tilstrækkeligt lys
Masser af lys, gerne 200 LUX i poltens øjenhøjde. Vær opmærksom på at lysstofrør taber lysintensitet over tid samt at lyset ofte er kraftigst midt i stalden og svagere ved de yderste bokse. Brug ikke de apps, der findes til smartphones, invester hellere i et LUX-meter.
Stimulering
Stimuler poltene godt op.

Læs mere om lys i grisestalden

Læs mere om betydning af sommertid og vintertid for brunstsynkronisering

5. Undgå at produktet får sollys

Hvorfor?	De aktive stoffer i produktet til brunstsynkronisering inaktiveres med det samme, når de bliver udsat for sollys.
Hvordan?	Derfor leveres produktet i lystætte beholdere. Opbevar produktet et sted, hvor det ikke kommer i direkte sollys. Brug altid coatede slanger (sorte) på sprøjten for at bibeholde produktets effekt.

Hvorfor?

De aktive stoffer i produktet til brunstsynkronisering inaktiveres med det samme, når de bliver udsat for sollys.

Hvordan?

Derfor leveres produktet i lystætte beholdere.

Opbevar produktet et sted, hvor det ikke kommer i direkte sollys.

Brug altid coatede slanger (sorte) på sprøjten for at bibeholde produktets effekt.

Flere gode råd til fodring af polte og brunstsynkronisering - se videoen med svineproduktionskonsulent Henrik Bech Pedersen

Grisens reproduktionscyklus

Grisenes reproduktionscyklus styres af hormoner, ligesom vi kender det fra mennesker og andre pattedyr (figur 1). Et af de vigtigste hormoner i grisens reproduktion er progesteron. Progesteron kaldes også for graviditetshormonet.

Efter ægløsning er niveauet af progesteron højt i grisen. Er polten/soen blevet drægtig vil progesteron fortsat være højt, men er polten/soen ikke insemineret eller blevet drægtig vil niveauet af progesteron falde 14-16 dage efter ægløsningen. Og en ny cyklus vil gå i gang.

GnRH er det signalstof, der styrer frigivelsen af hormoner til reproduktionen. Når niveauet af progesteron er lavt, signalerer GnRH til hypofysen (en lille del af hjernen), at der skal frigives det follikel stimulerende hormon FSH.

FSH bidrager til, at folliklerne udvikles og frigiver østrogen. Folliklerne er blærer på æggestokkene. De indeholder og modner æggene inden ægløsning. Den gradvise stigning i koncentration af østrogen ændrer hypofysens følsomhed overfor GnRH, hvilket signalerer til hypofysen, at den skal frigive store mængder af luteiniserende hormon (LH).

Den høje koncentration af LH gør, at folliklerne brister og æggene frigives. På æggestokken vil der nu dannes det gule legeme, hvor folliklerne tidligere var placeret. Det gule legeme producerer både østrogen og progesteron.

Det gule legeme går til grunde, hvis æggene ikke befrugtes og dermed falder niveauet af progesteron. Ved graviditet bibeholdes det gule legeme og dermed et højt niveau af progesteron. Får polte derfor tildelt progesteron kunstigt, vil en ny brunstcyklus først gå i gang, når niveauet af progesteron igen er lavt.

Soens reproduktion er styret af hormoner, som brunstsynkronisering indvirker på

Figur 1. Den hormonelle styring af soens reproduktion (kilde: efter Svinehold - en grundbog. Landbrugsforlaget)

Grisens reproduktion opsummeret

Længde af en brunstcyklus	19-23 dage
Brunstens længde	60 timer
Ægløsning	Sker 2/3 inde i brunsten
De befrugtede æg befinder sig i børen	3-4 dage efter ægløsning
Ægget sætter sig fast	Ca. 10 dage efter ægløsning
Drægtighedslængde	115-117 dage