Fravænning uden zink kræver stabile processer og overblik

Hvordan får dine grise sunde tarme ved fravænning og dermed en solid start på livet i stalden? Det kan være en af de helt store udfordringer, hvis du endnu ikke har stabile processer på plads og mangler overblikket i holdstyringen.

    

Udover fokus på fodring og hygiejne er der mange andre punkter i hverdagen, der spiller ind på, hvordan dine grise klarer zinkfri fravænning og får sunde tarme allerede i de første levedøgn i farestalden. Du vil vinde ved at fokusere på:

    

• At passe på grisens tarm fra dag ét
• Bruge fravænningsalderen, som den vigtigste parameter (iflg. SEGES)
• Bruge fravænningsvægten, om end kun som indikator for fravænningsalderen, fordi alderen styrer tarmens modning. Er tarmen ikke moden til at fordøje fast føde, får grisen problemer fremover.

    

Pas på tarmen allerede i farestalden

Spædgrisens tarm er meget sårbar og kan forholdsvis nemt ødelægges allerede i farestalden. Blandt andet derfor har man i mange år brugt zinkoxid efter fravænning til at forhindre diarré hos grisene. Men zinkoxid er fortid, og derfor kan fravænning uden zink give dig en ekstra stor udfordring.

   

Du kan hjælpe grisene godt på vej på flere måder, blandt andet ved at undgå de fryser. Spædgrise, der fryser og ikke forstår at bruge smågrisehulens varme, er mere modtagelige for sekundære infektioner.

    

I et studie¹ sænkede man kropstemperaturen 4 ± 1° C i 4,5 timer hos nyfødte grise ved at sænke temperaturen i omgivelserne. Efterfølgende så man tyndtarmsskade hos 94% af de grise, der havde fået sænket kropstemperaturen. Ingen af kontroldyrene havde tilsvarende skader. Resultaterne understøtter, at mild til moderat lav kropstemperatur (også kaldet hypotermi) kan fremkalde sygdom, samtidig bliver risikoen for sekundære infektioner forøget.

   

Fototekst: Også i forbindelse med zinkfri fravænning, skal pattegrise have hjælp til at bruge smågrisehulen i farestalden. Pattegrise, der tilbringer for lang tid uden for hulen og varmen, bruger for meget energi på at holde varmen og bliver dermed tynde og mere modtagelige for sygdomme.

    

De mindste grise er særligt udsatte for varmetab. Nyfødtes lave rektal temperatur er relateret til fødselsvægt, og til små grise, der bliver ude på gulvet i længere tid i stedet for at nærme sig soens yver². 

   

Vil du give de små grise en hjælpende hånd – udover at være særligt opmærksom på råmælksforsyning og optimalt nærmiljø - så tør dem straks efter faring. Grisens fugtige overflade bidrager betydeligt til fald i kropstemperatur3,4,5  Læs også hvordan du kan hjælpe pattegrisen tidligt i livet: Stress i farestalden

       

Sygdom i farestalden følger grisen ud af farestalden

Derudover ved vi, at infektioner i farestalden også kan påvirke tarmfloraen efter fravænning. For eksempel ændrer infektion med coccidiose tarmen i et sådant omfang, at der videnskabeligt er dokumenteret en lavere forekomst af Lawsonia og Brachyspira efter fravænning, når grisene blev behandlet mod coccidiose i farestalden⁶ – ligesom der er vist en højere tilvækst og slagtevægten er opnået tidligere hos dyr, der blev behandlet mod coccidiose sammenlignet med dyr, der ikke blev behandlet⁷.

   

Betydning af jern for fravænningsvægt og fravænning uden zink

Somælk indeholder ikke tilstrækkeligt jern til at undgå jernmangel hos grisene. For at undgå jernmangel hos spædgrisene er det nødvendigt at give dem et tilskud af jern i form af eksempelvis injektion tidligt efter faring. Tildeling af jern øger koncentrationen af hæmoglobin i blodet. Hæmoglobin binder ilt i blodet og frigiver ilt til kroppens celler. En høj koncentration af hæmoglobin er vigtig for at forhindre blodmangel hos den sårbare pattegris.

Læs mere om jern og jernmangel

Hvilken type af jern man til deler er vigtig, viser et studie fra 2018, der sammenlignede tildeling af gleptoferron og jerndextran⁸. Injektion i musklen af 200 mg gleptoferron havde en 4,6 gange højere optag af jern hos pattegrisene end 200 mg jerndextran, og altså en noget større biotilgængelighed for grisene. Studiet viste samtidigt, at begge typer jern kan forhindre blodmangel, men at hæmoglobin-niveauet steg hurtigere og var mere ensartet hos grise, der fik gleptoferron.

   

Et dansk studie⁹ viste en positiv sammenhæng mellem hæmoglobin ved fravænning og den gennemsnitlige daglige tilvækst tre uger efter fravænning. Studiet konkluderede, at en stigning på 10g hæmoglobin/l blod svarede til en forbedret tilvækst på 17,2 g dagligt i de tre uger efter fravænning, forsøget varede.

    

Bemærk, tildeler du jern med injektion, kan sprøjten eller nålen blive blokeret, så grisen ikke får gavn af jerntilskuddet. Tjek derfor ofte, at sprøjten virker, og at doseringen er korrekt.

   

Subklinisk coccidiose påvirker tilvæksten

For at holde en god tilvækst er det vigtigt, pattegrisene ikke bliver smittet med coccidiose. Coccidiose skyldes en tarmparasit (oocyst), der kan skade slimhinden i tarmen, give diarré og forstyrre optag af næring gennem tarmen.

Hent listen over typiske fejl ved coccidiosebehandling (pdf)  Materiale til download

Desværre kan coccidiose forekomme subklinisk, dvs. at coccidiose kan være til stede uden at grisene viser tydelige tegn på sygdom.

   

Et studie fra 2007¹⁰ undersøgte effekten af toltrazuril på den daglige tilvækst og dødeligheden hos grise med subklinisk coccidiose. I fire af de i alt ti undersøgte besætninger forbedrede toltrazuril den daglige tilvækst markant, mens dødeligheden ikke var påvirket. Studiet konkluderede, at en enkelt behandling med toltrazuril til pattegrise med subklinisk coccidiose forbedrede grisenes daglige tilvækst markant og var økonomisk berettiget.

    

Desuden kan forskellige sygdomme spille sammen og forværre situationen for grisen. For eksempel viser et studie, at hvis coccidiose er til stede hos grisen, og grisen bliver smittet med tarmbrand type A (Clostridium perfringens type A, også kaldet CPA), så forstærkes CPA’s evne til vækst og vedhæftning i tarmen. Men ved behandling med toltrazuril blev CPA’s overvækst forhindret¹¹.

    

Læs mere om

Coccidiose
Tarmbrand type A (Clostridium perfringens type A, CPA)

     

God fravænningsalder og immunitet uden zink

Indsigt i fravænningsalderen for den enkelte gris er vigtig, fordi immunitet hænger sammen med alderen – og det samme gør tarmens modning. Fravænningsvægten kan være en indikation for fravænningsalderen, men det er alt andet lige fravænningsalderen, der er den afgørende faktor.

   

Hvis noget kan udfordre fravænningsalderen, så er det ugentlige udsving i fareholdene. For mange søer til faring, end hvad der reelt er plads til betyder, at andre må fravænnes før end planlagt.

    

Det betyder, at der eksempelvis kan være grise til fravænning med to ugers aldersforskel. En sådan aldersspredning er svær – for ikke at sige umulig - at håndtere fodringsmæssigt. Derfor er det vigtigt at kende fravænningsalderen på den enkelte gris. Og da der endnu ikke findes et styringsværktøj til det, bliver den eneste mulige kontrol – kontrol af ugeholdenes størrelse.

    

Vi har lavet en regneøvelse, som kan give indblik i, hvad der sker, når der i et par uger i træk er rod i antallet af søer til faring. Med regne-øvelsen kan du få et indblik i, hvordan rod i ugeholdene er svær at få ret på køl igen.

Hent vejledningen til regneøvelse (pdf) Regneark til at estimere fravænningsalderen.xlsx (178,96 kB)

Ved konsekvent holdstyring har du styr på, hvor mange der kommer til faring hver uge.

   

Brunstsynkronisering samler faringerne på gyltene og muliggør mere stringent holdstyring med samme antal søer til faring uge efter uge.

    

Læs om brunstsynkronisering 

    

Kilder

¹ Schneider P., Stanley R. Hamilton, David L. Dudgeon (1987): Intestinal Ischemic Injury following Mild Hypothermic Stress in the Neonatal Piglet. Pediatric Research. Vol. 21, No. 4, 1987.
² Kammersgaard TS, Pedersen LJ, Jørgensen E (2011) Hypothermia in neonatal piglets: Interactions and causes of individual differences. Journal of Animal Science 89:2073-2085.
³ Mota-Rojas D, Alonso-Spilsbury M, Ramírez-Necoechea R, Moles L, González-Lozano M (2008) Involved factors in the immune response of neonatal pigs. In: Mota-Rojas D, Nava-Ocampo AA, Villanueva-García D, Alonso-Spilsbury M (Eds) Animal Perinatology: Clinical and Experimental Approaches, 1st edn. BM Editores Press, Mexico, pp. 443-454.
⁴ Mota-Rojas D, Orozco H, Villanueva-Garcia D, Suarez X, Hernandez R, Roldán P, Trujillo-Ortega ME (2011) Foetal and neonatal energy metabolism in pigs and humans: a review. Veterinarni Medicine 56:215-225.
⁵ Mota-Rojas D, López A, Muns R, Mainau E, Martínez-Burnes J (2016) Welfare newborn pig. In: Mota-Rojas D, Velarde-Calvo A, Huertas-Canen S, Cajíao MN (Eds) Animal Welfare, A Global Vision in Ibero-America]. Bienestar Animal una Visión Global en Iberoamérica, 3rd edn. Elsevier, Barcelona, pp. 51-62.
⁶ S. McOrist; R. Blunt; H. El-Sheikha; A. Morillo Alujas; M. Ocak; A. Denize (2010). Evaluation of efficacy of oral toltrazuril (Baycox 5% ®) for the improvement of post-weaning gut health in pigs. The Pig Journal 63: 73-79.
⁷ Rypula k., Porowski M., Kaba J., Gorczykowski M. et A. Deniz (2011): Effect of Isosporasis Prevention with Toltrazuril on Long-Term Pig Performance. The ScientificWorld Journal. Volume 2012, Article ID 486324, 4 pages.doi:10.1100/2012/486324.
⁸ Morales, J. ; Manso, A. ; Martín-Jiménez, T. ; Karembe, H. ; Sperling, D. (2018). Comparison of the pharmacokinetics and efficacy of two different iron supplementation products in suckling piglets. Journal of Swine Health and Production 2018 Vol.26 No.4 pp.200-207 ref.21.
https://www.cabdirect.org/cabdirect/abstract/20183216649

⁹ Sheeva Bhattarai; Jens Peter Nielsen (2015). Association between hematological status at weaning and weight gain post-weaning in piglets. Lifestock Science Volume 182, December 2015, Pages 64-68.

¹⁰ Dominiek Maes, Philip Vyt, Patrick Rabaeys, Dominique Gevaert (2007). Effects of toltrazuril on the growth of piglets in herds without clinical isosporosis. The Veterinary Journal 173: 197-199.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16122955/

¹¹ Mengel et al., (2011): Nectrotic enteritis due to simultaneous infection with Isospora suis and clostridia in newborn piglets and its prevention by early treatment with toltrazuril. Parasitol REs. DOI 10.1017/s00436-011-2633-8.