Almindelig lungesyge (mykoplasma) hos grise

    

Mykoplasma er en gruppe af bakterier, hvoraf nogle giver sygdom hos grise. Mykoplasma hyopneumoniae (forkortet mykoplasma) er den bakterie, der forårsager almindelig lungesyge (også kaldet enzootisk pneumoni eller EP) hos grise.   Mykoplasma er en af de mest almindelige luftvejssygdomme hos grise i Danmark. Den beskadiger lungerne, så andre sygdomme og bakterier lettere kan angribe lungerne, heriblandt Pasteurella multocida og strep. suis.  Mykoplasma er ofte en del af et større kompleks af luftvejssygdomme (PRDC), hvor co-infektion forværrer sygdommen. Forværring kan opstå med f.eks.: PRRS PCV2 Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae - Ap)  og/eller Pasteurella multocida.

Få mere at vide om:                              

PRRS

PCV2

Årsag til mykoplasma lungebetændelse  

Mykoplasma sætter sig på de fimrehår (cilier), der sidder på cellerne i lungerne. Fimrehår er en vigtig del af luftvejenes forsvar mod sygdomme, og mykoplasma får dem til at klæbe sammen og nedbryder dem til sidst helt.

    

M. hyopneumoniae udskilles i dråber i udåndingsluften fra smittede grise og i trynesekret. Mykoplasma kan derfor også være til stede i vand og på inventar, inklusiv beskæftigelsesmateriale i stien.

    

Mykoplasma-bakterien smitter ved direkte kontakt mellem tryner, men det kan også sprede sig fra besætning til besætning via luften - især i efterårs- og vintermånederne.

   

I alderssektionerede stalde er det slagtesvinene, der får mykoplasma, men det ses også blandt klimagrisene (helt ned til 8 uger gamle) i kontinuerligt drevne stalde.

   

Grise, der smittes 3-10 uger gamle, får efter 10-16 dage en tør hoste. En gøende hoste er kendetegnene blandt smittede slagtegrise, særligt når de bliver forstyrret. Hosten spredes gradvist til hele holdet i løbet af 3-14 uger og varer omkring 50 dage (figur 1).

   

Figur 1. Grise hoster og har lungeforandringer længe efter, de er smittet med mykoplasma.

   

Mykoplasma findes i de fleste besætninger, men hvis smitten kommer til en ny besætning, ser man udbrud, hvor stort set alle aldersgrupper får symptomer på samme tid.

   

Smitte mellem staldbygninger og mellem besætninger forekommer oftest ved transport af smittede griser, men tøj og køretøjer, der har haft kontakt med smittede grise, kan også overføre smitte. Under optimale forhold (tåge og lav temperatur) kan en smittet besætning overføre smitte op til 9 km væk.

   

Almindelige symptomer på mykoplasma 

Almindelige symptomer på mykoplasma hos grise er:  Tør hoste Skadelige forandringer på lungerne Nedsat tilvækst Øget foderforbrug    Rammer mange grise i besætningen, men kun få dør

Andre relevante mykoplasma-bakterier: 

     

• Mykoplasma hyorhinis, som giver forkølelseslignende symptomer, mellemørebetændelse, lungebetændelse, ledbetændelse, øjenbetændelse og aborter hos søerne. Den ses ofte hos patte/klimagrise (3-10 uger). 
• Mykoplasma hyosynoviae, som giver smertefuld ledbetændelse hos de ældste grise (oftest 3 - 5 måneder), der kan give nedsat trivsel og appetit. 
• Mykoplasma suis, som giver udtalt blodmangel, bleghed, feber, gullig og blålig hud, øget dødelighed samt stigning i antallet af aflivninger, uopmærksomhed, mælkemangel og søer, der passer sine grise dårligt. 

      

Dårlige lunger koster på bundlinjen. En gris med 10% forandret lungevæv som følge af almindelig lungesyge, er først klar til slagtning 2 dage senere end en gris med sunde lunger uden forandringer. Med Ceva Lunge Program (CLP) kan du få undersøgt dine grises lungesundhed. Efterfølgende modtager du og din dyrlæge en rapport, så I sammen kan igangsætte tiltag til forbedring af tilvækst og trivsel. CLP - en økonomisk gevinst for din besætning

Hvad koster mykoplasma?

SEGES har vurderet sammenhængen mellem andelen af lungen, der har forandringer (skader) fra almindelig lungesyge og grisens tilvækst. Der blev fundet en sammenhæng for hver 10 % af lungen, der havde forandringer med 30-50 g mindre tilvækst om dagen i slagtesvineperioden¹. Det svarer til et tab på bundlinjen på 12-14 kr. pr. gris, forudsat at grisen ikke opnår den optimale slagtevægt, fordi den sendes til slagt to dage før tid*. Hvis andre bakterier eller sygdomme også er til stede, er omkostningerne ved sygdommen typisk i den høje ende af intervallet.

   

Et studie fra 1989 viser, at for hver procent af lungen, der er beskadiget som følge af mykoplasma, har grisen haft en nedsat produktivitet i form af reduceret tilvækst på 3,74 g pr dag². Det svarer til 37g/dag ved 10% udbredelse af forandringerne.

    

Ifølge SEGES øger vaccination den daglige tilvækst, som svinger mellem 10g og 40g¹. Eftersom mykoplasma er en vigtig del af PRDC-komplekset, kan det næsten altid svare sig at vaccinere mod mykoplasma, men det er vigtigt at undersøge, om du får det optimale ud af dine investerede penge.

   

Vaccination fjerner ikke mykoplasma, men nedsætter antallet af uønskede organismer i luftvejene, forandringer i lungerne og sænker antallet af dyr i besætningen, der smittes med mykoplasma. Hvis du har mykoplasma i din besætning anbefales det altid at vaccinere gyltene for at undgå ustabilitet i besætningens immunitet.

    

*Beregnet ud fra 2 foderdage i slutningen af vækstperioden kræver 6,8 FE (1 FE=2 kr.) 

   

Forebyg mykoplasma med management og vaccination

God smittebeskyttelse er altafgørende for at undgå at introducere mykoplasma i en besætning, eller holde smitten under kontrol i en allerede smittet besætning. Mykoplasma smitter primært ved trynekontakt, men luftbåren smitte er også påvist.

Du kan bl.a. forebygge mykoplasma ved at: Alt ind - Alt ud (allerhelst multisite) God poltekarantæne Tjek af besætningens immunitet og vaccinestatus Undgå overbelægning Vaccination mod andre relevante luftvejslidelser Undgå unødigt stress

Få mere viden om forebyggelse: Smittebeskyttelse i grisestalden

Man kan forebygge mykoplasma med vaccination (tal med besætningsdyrlægen om det optimale vaccinationsprogram). Om nødvendigt kan mykoplasma og eventuelle tilstødende bakterielle infektioner behandles med antibiotika. 

    

Det er også muligt at sanere en besætning med mykoplasma via enten totalsanering (alle dyr sættes ud og erstattes af nye) eller delsanering (i en sobesætning udsættes alle dyr under 10 måneder). I begge tilfælde af sanering skal alle tomme stalde rengøres og desinficeres. Ved delsanering skal der indføres faringstop i 14 dage, hvor de resterende dyr behandles med antibiotika dagligt. Efter 14 dage genoptager man normal produktion i besætningen.

    

Hvordan diagnosticeres mykoplasma hos grise?

En dyrlæge kan stille diagnosen baseret på kliniske symptomer sammenholdt med lungeforandringer samt påvisning af mykoplasma i lungevævet eller via blodprøver fra grise i besætninger, der ikke er vaccinerede mod mykoplasma.

    

Gennem obduktioner kan man få en indikation af, om mykoplasma er årsag til problemer i besætningen. Det kan være en god idé at få lavet en undersøgelse af ca. 30 lunger fra besætningen i Ceva Lunge Program (CLP), som er en udvidelse af den kendte lunge-USK for at vurdere, hvor voldsomme/store lungeforandringerne er, og hvor udbredte læsioner er blandt dyrene i besætningen.

   

Undersøgelser af lunger på slagtetidspunktet har vist en sammenhæng mellem andelen af lungerne, der er beskadigede, og grisens tilvækst. For hver 10 procent af lungerne, der har forandringer, er grisen vokset 30-50 g mindre om dagen. Normalt opstår læsionerne (beskadigelsen af lungerne) 7-10 dage efter smitte og viser den maksimale udbredelse 2-4 uger efter smitte.

    

Ved Ceva Lung Program (CLP) undersøges lungerne på Veterinært Laboratorium i Kjellerup. Derved får du en uvildig undersøgelse af lungerne på slagtetidspunktet. Tal med din dyrlæge og kom i gang med CLP.

     

CLP - en økonomisk gevinst for din besætning

   

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om almindelig lungesyge (mykoplasma)

1. Mine grise hoster; er det mykoplasma?
   Grise kan hoste af mange årsager, og det kræver altid diagnostik at vurdere, om det er mykoplasma eller anden årsag bag hosten. Ofte giver mykoplasma en tør hoste i slagtesvineperioden. 
2. Hvordan får jeg undersøgt lungesundheden i min besætning med CLP? 
   Din dyrlæge kan, ligesom med den øvrige diagnostik, sørge for, at der bliver lavet en CLP i din besætning. Læs mere om Ceva Lunge Program - CLP
3. Hvordan finder jeg ud af, om vaccination kan betale sig i min besætning? 
   Denne vurdering skal du lave i samarbejde med din besætningsdyrlæge. Kliniske symptomer har sammen med besætningens sundhedsstatus betydning for dit valg om vaccination mod mykoplasma eller ej. Med en CLP kan du få overblik over udbredelse og alvorsgrad af mykoplasma i din besætning og få en idé om de økonomiske omkostninger. 
4. Kan man sanere Danmark for mykoplasma? 
   I Schweiz har man forsøgt at udrydde mykoplasma på landsplan, og landet har kun omkring 1 procent smittede (foruden enkelte udbrud i vild- og tamsvin). Måske er det også muligt i Danmark, men på nuværende tidspunkt findes mykoplasma i stort set alle lande med svineproduktion. 
5. Hvordan ved jeg om mine grise hoster “meget” eller “lidt”? 
   Lav gerne et hosteindeks. Jag grisene op og hold dem aktive i et minuts tid. Tæl herefter antallet af host i 3 minutter og dividerer det med antallet af grise i stien.  
   På den måde kan du sammenligne over flere dage eller flere kuld, og din rådgiver kan få et konkret skøn af grisenes hoste.  

    

KILDER 

¹Lungesyge, almindelig (svineproduktion.dk) 

   

² Straw et.al. (1989): Estimation of the cost of phneumonia in swine herds. JAVMA, vol 195, No 12, december 15, 1989.