Om influenza hos grise
Influenza er en luftvejssygdom, der kan ramme alle aldersgrupper af grise i besætningen. Det er en meget smitsom sygdom, som giver høj feber (over 40°C), hoste og nedsat immunforsvar. Influenza er en zoonose. Det vil sige, at mennesker og dyr kan smitte hinanden. Derfor skal man være opmærksom på, at medarbejdere og andre i stalden kan smitte både søer, klimagrise og pattegrise. Bliv vaccineret mod influenza og beskyt dine grise! Der findes to typer influenza hos grise; klassisk influenza og pandemisk influenza. Influenza hos grise er ikke sæsonbetinget, og du kan finde tilfælde hele året. Det skyldes formentlig vores måde at holde grise på, hvor der hele tiden fødes modtagelige dyr, som går tæt sammen med mulige smittebærere. Virussen spreder sig mellem besætninger gennem indkøb af avlsdyr, mennesker i stalden eller via luften til nærliggende gårde (2-10 km. afhængigt af vejrforhold). Influenzavirus overlever bedst i kølige omgivelser, hvilket ses i antallet af sygdomstilfælde hos mennesker efterår og vinter. | Foto: Gris med influenza og vandigt snot på trynen, hvor foder og strøelse klæber sig fast. |
Symptomer på influenza hos grise
Almindelige symptomer på influenza er feber, hoste, anoreksi, nys og udflåd fra trynen (snot). Men der er også påvist en sammenhæng mellem pandemisk influenza og dårligere reproduktionsresultater i form af aborter, flere omløbere og små kuld. Bemærk også de "briller" grisene ser ud til at have, forårsaget af skidt i øjnene fra det snavs, der sætter sig i tåreflådet hos de akut influenzasyge grise.
Influenza er ofte ledsaget af andre, bakterielle infektioner, som resulterer i øget dødelighed blandt de yngre smågrise, reduceret tilvækst samt aborter hos de drægtige søer på grund af feber. Feberen varer 12-48 timer afhængigt af, hvor hårdt grisen er angrebet.
Symptomer på influenza hos grise: - Hos den enkelte gris
- Hos avlsdyr med feber
- For besætningen Akut forløb: Kronisk forløb: | Fotos: |
Influenza kan forveksles med:
| Foto: Grise med influenza bliver mere modtagelige for sygdomme forårsaget af blandt andet bakterier. Grisens gullige snot skyldes sandsynligvis smitte med bakterier. På dette tidspunkt er det ofte for sent at teste for influenza ved næsesvab. |
---|---|
Årsag til influenza hos grise
Influenzavirussen kommer ind via luftvejene og ned i lungerne. Lige så snart virussen er optaget i cellen, deler virussen sig og bliver til flere kopier, som kan smitte nye grise. Allerede efter 24-48 timer kan man se de første mikroskopiske (histopatologiske) tegn på infektion i luftvejene (bronkitis). Grisens eget immunforsvar begynder at dæmpe formeringen af virus, og efter 5-7 dage smitter grisen ikke længere. Herefter begynder vævet at genvinde sin normale anatomi, og efter 14-21 dage ser det ud som før infektionen. |
Influenzatyper og serotyper
Hvilken influenzatype du får diagnosticeret i din besætning, har betydning for den vaccinationsstrategi du og din dyrlæge vælger.
Der findes flere influenzatyper, og hver type er inddelt i serotyper. Hos grise ser man typisk den klassiske influenza og pandemisk influenza. En besætning kan være smittet med flere typer eller serotyper på samme tid eller smittet med en ny type siden forrige udbrud.
Derfor er det en god idé at indsende prøver til diagnostik for at få bekræftet, hvilken type der er til stede i besætningen. Typen af influenza har betydning for, hvilken vaccine der dækker mod infektion.
Diagnostik af influenza
Det er en god idé at screene besætningen med jævne mellemrum for at bekræfte, om der er influenzaudbrud samt eventuelt influenzatype. En besætning kan være smittet med flere typer på samme tid eller med en ny serotype siden sidste udbrud. Typen er afgørende for, hvilken vaccine man skal vælge mod sygdommen.
Du kan indsende prøver til diagnostik på et uvildigt laboratorium. Her undersøger de prøverne for virus ved dyrkning eller ved PCR-metoden.
Ved at indsende materiale til undersøgelse er du sikker på at få den korrekte diagnose, da flere sygdomme har lignende symptomer.
Figur: Influenzavirus formerer sig i celler i luftvejene indtil dag 5-7 efter smitte. På det tidspunkt er antistoffer mod influenza begyndt at blive dannet. Det er kun i de første dage af influenzaforløbet, at grise vil være positive i en test fra næsen. |
Materiale til indsendelse (fra akut syge dyr):
| Foto: I de første 5-7 dage efter smitte med influenza vil grise teste positive i en PCR-test på næsesvab. Herefter kan virus ikke længere påvises. |
Forebyg influenza hos grise
Da influenza er en virusinfektion, virker antibiotika kun mod eventuelle sekundære infektioner. Ved nyudbrud kan du behandle med smertestillende (NSAID) ved injektion, men derudover er det vigtigt at fokusere på forebyggelse og smittebeskyttelse i stalden. Her er det vigtigt at tænke på, hvordan influenza spredes i en besætning. Influenza spredes via luften og ved kontakt med for eksempel snot fra smittede grise. Derfor er det de samme principper for god smittebeskyttelse og hygiejne, du skal have fokus på, som når du eksempelvis kontrollerer PRRS: |
|
|
Det er også vigtigt, du forebygger influenza via dit personale, for mennesker kan nemlig smitte grise med influenza. Derfor bør alt personale være vaccineret mod influenza og blive hjemme, hvis de har symptomer på influenza. |
|
Hvad koster influenza?
At have influenza i en grisebesætning kan være dyrt. Influenza hos grise er ikke forbundet med høj dødelighed, men manglende tilvækst og aborter pga. feber kan alligevel betyde flere omkostninger for griseproducenten. Når grisene har influenza, bliver de mere modtagelige over for andre sygdomme, der måske påvirker deres produktivitet eller reproduktion negativt.
Pandemisk influenza påvirker grisens reproduktion
Dårligere reproduktionsresultater er symptomer på pandemisk influenza hos grise, ifølge et tysk studie. Det vil sige, at flere omløbere, små kuld, flere aborter og færre levendefødte kan være et tegn på pandemisk influenza i besætningen1. Typen af influenza har indflydelse på valget af vaccine.
Kilde: