Parvovirus (PPV) hos grise

Parvovirus, også kaldet smitsom fosterdød

Parvovirus fører til stenfostre og dødfødte grise

Porcint Parvovirus (PPV) er den hyppigst diagnosticerede årsag til flere dødfødte grise i danske svinebesætninger1. Den giver problemer med reproduktionen, der viser sig som stenfostre, små kuld og forhøjet omløberprocent. Symptomerne afhænger af, hvornår under drægtigheden smitten finder sted2 (figur 1).

Læs også nyheden:
Bedre diagnoser af stenfostre og dødfødte pattegrise

Parvovirus hos grise fører til stenfostre og dødfødte grise

Figur 1. Påvirkning af embryo og fostre under drægtigheden ved smitte med parvovirus.

   

Infektion af ikke-drægtige grise, giver ikke symptomer. Hos den drægtige gylt eller so mener man, at virusinfektionen starter ved, at virus formerer sig i mandlerne og næsehulen. Efter 1-3 dage når virus til lymfesystemet, hvorfra den spredes til børen, og efter ca. 15 dage giver den infektion i moderkagen3. Det er meget karakteristisk for parvovirus, at de dødfødte grise har forskellig størrelse, da grisene smittes på forskellige tidspunkter i børen4.

   

PPV forekommer i forskellige typer baseret på deres gener: PPV genotype 1 og PPV genotype 2, hvor PPV genotype 1 var dominerende helt frem til 2014. Opgørelser fra Københavns Universitet viser, at nu er PPV genotype 2 dominerende5.

Antallet af tilfælde med PPV1 genotype 2 kan være endnu højere end antaget, fordi mange undlader at indsende prøvemateriale til diagnosticering på et laboratorium, fordi de ikke mistænker PPV. Mange søer vaccineres mod PPV, men de er ikke nødvendigvis beskyttede mod PPV1 genotype 26, der siden 2015 har været den dominerende PPV-type i Danmark5. Nogle landmænd oplever derfor stenfostre i deres besætning, selvom de vaccinerer mod parvovirus.

Årsager og overvågning af stenfostre_PPV_Ceva

Hent planche og skema til overvågning af stenfostre på dansk/English

Materiale til download 

Symptomer på parvovirus hos soen

Symptomerne for de to genotyper af parvovirus minder generelt om hinanden. Diagnostik er derfor nødvendig for at skelne mellem de to.

   

Ikke alle vacciner krydsbeskytter mod PPV1 genotype 2, og man kan derfor risikere en situation, hvor søerne ikke er tilstrækkeligt beskyttede mod PPV1 genotype 2 på trods af vaccination.

   

Ved smitte med parvovirus har gylten eller soen sjældent symptomer. Men er de drægtige sætter virus sit aftryk på reproduktionen, hvor du kan opleve:

  • Uregelmæssige omløbere
  • Små kuld
  • Sene faringer
  • Døde grise og mumificeringer
  • Kastninger af grise med forskellige størrelser

TEST DIN VIDEN OM PARVOVIRUS

Forebyggelse og behandling af parvovirus hos soen

Mere end 0,5 stenfostre i gennemsnit pr. kuld bør vække mistanke om smitte med parvovirus. Tal med din dyrlæge om at få testet besætningen for PPV. PPV (parvovirus) er en virus og kan ikke behandles med antibiotika. Det er dog muligt at forebygge parvovirus med vaccination. 

   

Hvordan stiller man diagnosen parvovirus?

Korrekt diagnosticering er vigtig for at vælge de rette tiltag i besætningen, fordi flere reproduktionssygdomme giver de samme symptomer. Det gør det nemt at forveksle PPV med andre reproduktionssygdomme, og virussen kan fortsætte med at medføre tab og svigt i reproduktionen.

Især ved unge søer bør mange stenfostre, omløbere og små kuld give mistanke om infektion med parvovirus i besætningen. Brug for eksempel tommelfingerreglen: hvis flere end 0,5 stenfostre i gennemsnit pr. kuld, bør man mistænke parvovirus og få testet besætningen.

For at undersøge om symptomerne skyldes parvovirus, skal dyrlægen indsende materiale til diagnostik på et laboratorium. Dyrlægen kan indsende alle dødfødte grise fra tre repræsentative kuld med fosterhinder til laboratoriet. Herefter bliver vævsprøverne sendt til PCR for en endelig diagnose. Med den endelige diagnose er det muligt med gensegmentering at se forskel på de PPV1 genotype 1 og genotype 2.

FAQ om parvovirus hos grise

  1. Hvornår bør jeg få testet besætningen for PPV?
    Hvis du – til trods for vaccination – fortsat ser forringede reproduktionsresultater og flere end 0,5 stenfostre pr. kuld, bør du tale med dyrlægen om at indsende materiale til diagnostik.
  2. Hvad er forskellen på parvovirus genotype 1 og parvovirus genotype 2?
    Umiddelbart minder symptomerne meget om hinanden. PPV1 genotype 2 har været den mest udbredte type siden 2015, og det kan have betydning for, hvor godt din vaccine dækker.
  3. Kan PPV behandles med antibiotika?
    Nej, parvovirus er en virus og kan ikke behandles med antibiotika, men du kan forebygge med vaccination.

    

Kilder:

Veterinært Laboratorium, SEGES

Mengeling et al., 2000: "The effect of porcine parvovirus and porcine reproductive and respiratory syndrome virus on porcine reproductive performance", in Animal Reproduction Science, vol. 60-61, juli 2000, s. 199-210

Diseases of Swine, 10th ed., s. 450

4 Leptospirose (Fødevarestyrelsen)

Veterinært Laboratorium, SEGES

6 Kiss et al., 2020: Vaccine Protection Against Experimental Challenge Infection with a PPV-27a Genotype Virus in Pregnant Gilts. Veterinary Medicine: Research and Reports. 2020:11 17–24

     

Tilbage til toppen