Reproduktion hos køer - Gør gode køer drægtige

 

God reproduktion kan være afgørende for indtjening i mælkeproduktion. Mange køer kan dog have udfordringer med reproduktionen på den ene eller anden måde, og det kan spænde ben for den gode indtjening. Hvad der helt konkret er problemet, kan skyldes flere ting, men ofte kan de relateres til dyret selv eller til management.

  

Høj udskiftningsprocent påvirker bæredygtigheden

Manglende brunst kan være et problem, som øger omkostningerne i besætningen. For jo flere dage, der går, fra kælvning til koen er drægtig igen, jo flere omkostninger til foder, insemineringer og arbejdsressourcer. Ultimativt, performer koen dårligt, bliver den sat ud og koen erstattes af opdræt, der både økonomisk og i klimaregnskabet først betaler sig tilbage når den begynder at producere mælk.

Med udsætning af mange køer og dertil hørende indskiftning med opdræt følger en høj udskiftningsprocent, og dermed et uhensigtsmæssigt højt CO2 aftryk i de første 2 år, hvor kvien ikke yder mælk. Desuden kan det gøre ondt på pengepungen, at opdræt først begynder at give overskud ved anden kælvning. Den gode spiral for reproduktion     En del af løsningen er at arbejde på den gode reproduktionscirkel.

Koens normale reproduktionscyklus

   
Koens normale cyklus er et velkoordineret samspil mellem flere hormoner eller hormonlignende stoffer. Nogle udskilles fra koens hjerne og andre omkring koens kønsorganer (se figur 1). Nogle elementer vokser i forløbet, og øger produktion og udskillelse af hormoner, for så at forgå efter endt mission. Andre elementer forbliver velfungerende gennem hele koens drægtighed, for så at forgå ved kælvning.

Figur 1. Normal cyklus hos køer efterfulgt af en ny cyklus, hvis ikke koen bliver drægtig. En kraftig stigning i LH (luteiniserende hormon) er nødvendig for ægløsning. Det gule legeme udskiller progesteron, som, hvis koen bliver drægtig, er med til at sikre, at koen opretholder drægtigheden. Er koen drægtig, får koen derfor ikke endnu en cyklus. Hormonet FSH udskilles fra hypotalamus i hjernen og stimulerer folliklerne i æggestokken, så de vokser og den dominerende follikel brister, og ægget frigives til befrugtning. Østrogen produceres i den voksende follikel og er medvirkende til, at vi kan se brunst hos koen.

    

Figur 1 viser en simplificeret version af de vigtigste hormoner involveret i ægløsning. Det gule legeme er vigtig for at opretholde drægtigheden. Dermed kan det gule legemes produktion af hormonet progesteron også være en forhindring, for at koen kommer i brunst og får ægløsning. Efter f.eks. abort er det vigtigt, det gule legeme bliver mindre og mindre og til sidst forgår. Ellers kan koens krop tro, at den stadig er drægtig og påbegynder derfor ikke en normal cyklus.

   

Figuren viser også vigtigheden af, at follikler udvikles. Med påvirkning af hormonet FSH stimuleres folliklerne i æggestokken til at vokse. Det resulterer i, at en dominerende follikel brister og frigør et æg, der er klar til befrugtning. På det tidspunkt skal koen være insemineret for, at ægget kan blive befrugtet. At opdage brunsten og sikre inseminering på det rette tidspunkt er afgørende for, at koen bliver drægtig. Dog kan der være faktorer, der forhindrer koen i at have ægløsning, og det kan bl.a. være:

• Sygdomme i startlaktationen
• Huldtab i goldperioden og i startlaktation
• Ubalance i hormonerne grundet høj mælkeproduktion, der bevirker, at leveren nedbryder hormonerne (især progesteron) for hurtigt

    

Hovedårsager til manglende drægtighed hos køer

  
Årsager til manglende drægtighed kan være mange. Generelt kan manglende drægtighed deles op i to grupper: Årsager, der relateres til dyret selv eller til management (figur 2 og figur 3).

   

Figur 2. Årsager til manglende drægtighed kan skyldes flere faktorer hos dyret selv.

   

Figur 3. Årsager til manglende drægtighed fordelt på flere faktorer relateret til management.

   

Reproduktion hos køer kan hjælpes på vej

    
Derfor er det ganske almindeligt at hjælpe reproduktionen på vej med behandling med hormoner og hormonlignende stoffer, såsom progesteron, prostaglandin og GnRH (gonadotropin releasing hormon). Hormonerne er syntetisk fremstillede, men ligner de naturlige hormoner, koen selv producerer. Stoffernes indvirkning på reproduktionen kan forenkles på følgende måde:

  

GnRH får hypothalamus i hjernen til at udskille FSH og LH, der sikrer udvikling af follikler (og cyster) til at vokse og frigive ægget samt danne det gule legeme. Progesteron dannes i det gule legeme, der opstår der, hvor ægget er blevet frigivet ved ægløsning. Progesteron er vigtig under udvikling af nye follikler. Progesteron sikrer, at FSH og LH bliver udskilt i passende mængder. En drægtighed har større sandsynlighed for at gå til grunde, hvis progesteron ikke til stede. Prostaglandin er med til at fjerne blodforsyningen til det gule legeme, så det tilbagedannes og giver mulighed for en LH-top (høj stigning i koncentration af LH), der udløser ægløsningen.

   

Disse tre hormoner kan derfor anvendes på forskellige stadier i koen cyklus og kompensere for en evt. mangel eller fejlkoordinering i koens cyklus. Samtidig giver det en managementmæssig fordel at styre cyklussen, da vi så har en bedre pejling på det optimale insemineringstidspunkt.

   

Figur 4. Metode til at styre koens reproduktion inden inseminering - tildeling af de tre hormoner/hormonlignende stoffer: GnRH, progesteron og prostaglandin i et bestemt tidsangivet mønster.

   

Du kan dog ikke bare læne dig tilbage og lade hormonerne gøre arbejdet. Du skal fortsat sikre dig, at koen har det mest optimale huld (2,75-3), og du er nødt til stadig at opdage brunsten, som hos nogle højtydende køer kun varer 4-5 timer, og måske mest i aften og nattetimerne. Samtidigt skal du sikre, at du inseminerer koen på det rigtige tidspunkt.