Ceva Animal Health har vundet tender på autovacciner i Danmark.
Ceva vil fremover stå for fremstilling af autovacciner til danske grise og fjerkræ. Det sker efter Statens Serum Institut har udbudt tender, hvilken Ceva Animal Health har vundet.
Fremover vil Ceva stå for leverance af autovacciner til grise og fjerkræ i Danmark. Til fremstilling af autovacciner er Ceva’s søsterselskab i Frankrig, Ceva Biovac, blevet auditeret og godkendt til opgaven af Statens Serum Institut (SSI). SSI udbød for nogen tid siden tender på opgaven, som Ceva Animal Health altså har vundet.
Diagnostisk værktøj med muligheder
Ceva Animal Health vil, når dyrlægerne har behov for det, servicere både de eksisterende brugere, og de nye som kommer til.
”Vi er begejstret for muligheden for at bruge autovacciner til danske produktionsdyr. Vi ved, at visse sygdomme nogle gange ikke kan løses med de tilgængelige markedsførte vacciner til grise og fjerkræ, og her kan autovacciner være en kærkommen mulighed for at skræddersy en løsning til den enkelte besætning. Samtidigt ser vi frem til at servicere dyrlægerne”, forklarer Lisa Pontoppidan, adm. direktør i Ceva Animal Health Nordic.
GMP godkendt leverandør
Ceva Biovac er GMP godkendt, hvilket er et kvalitetsstempel i Europa. GMP er forkortelsen for Good Manufacturing Practice og reflekterer god fremstillingspraksis - en fremstillingspraksis, der er nødvendig for at producere registrerede lægemidler og vacciner.
Rent praktisk
Ønsker man at bruge autovacciner, skal man kontakte sin besætningsdyrlæge, som står for kontakten til SSI. Ceva Animal Health i Vejle står for at servicere dyrlægerne, som ønsker at ordinere autovacciner.
Yderligere oplysninger
Lisa Pontoppidan, adm. direktør Ceva Animal Health Nordic:
E-mail: lisa.pontoppidan@ceva.com; mobil: 2219 1733
Fakta om autovacciner
- Autovacciner kan bruges, når der ikke findes markedsførte vacciner til lige netop den specifikke udfordring i besætningen.
- Kan bruges til at forebygge infektioner med bakterier.
- Produceres ud fra isolater fra en besætning og er derfor rettet mod en specifik udfordring i den pågældende besætning.
- Når en autovaccine er produceret til den enkelte besætning, kan autovaccinen genbestilles efter behov.
Få mere at vide om autovacciner på SSI.dk