Velkommen!
Den 4-5 okt har Ceva æren af at være sponsor på svenske Skinnklubbens efterårsmøde (som foregår på engelsk og er åben for hele Norden).
Vi er også glade for - på dette møde - at kunne invitere jer til Ceva Derma Day for fjerde gang.
Denne gang vil fokus være rettet mod katte, og vi kan se frem til både spændende og inspirerende foredrag med den internationalt anerkendte dermatolog, Dr Sue Paterson.
Formålet med Ceva Derma Day er at tilbyde en spændende nordisk dag for både hudspecialister og alment praktiserende dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Vi vil supplere vores Keynote Speaker med gæsteforelæsere og specialister - Emma Lindblad Åström (dermatolog) og Anya Thörnqvist (veterinær med stor viden inden for adfærd), som i øjeblikket forbereder en interaktiv session om dermatologi og adfærd hos katte.
Både dyrlæger og veterinærsygeplejersker er hjerteligt velkomne!