Sådan minimerer du stress hos pattegrise
Alle større begivenheder i grisens liv forårsager stress. Normalt fokuserer man på stress i forbindelse med transport og fravænning, og særligt stress i forbindelse med fravænning er genstand for en del forskning. Vi bør dog ikke ignorere stress i livmoderen, under faring og før fravænning.
I de sidste årtier er fænomenet Intra-Uterin Heat Stress (IUHS) blevet fremhævet på grund af dets langvarige indvirkninger på indtag af energi og tilvækst1. Pattegrisedødelighed kan være årsag til betydelige tab for den enkelte landmand, og stress kan spille en rolle under og efter drægtigheden. Desuden kan stress i farestalden i løbet af de første leveuger føre til lavere vægt før fravænning, og det giver en god indikation for grisens fremtidige produktivitet. |
Symptomer på stress hos pattegrise
Stress er svært at identificere, fordi det er en normal fysiologisk proces. Når kroppen udfordres af mindre ideelle forhold, er den nødt til at tilpasse sig for at overleve. For eksempel, hvis vejret bliver koldt, producerer grise mere varme for at holde sig varme, og de ændrer adfærd, putter sig sammen eller søger ly. Målet er at opretholde en ligevægt eller balance i kroppen.
Under normale forhold kan sunde grise tilpasse sig udfordringer i deres miljø. Balancen kan dog gå tabt som følge af egne faktorer så som lav vægt eller lav levedygtighed; Eller af ydre faktorer som konkurrence fra grise i kuldet, et ugunstigt miljø eller smitstoffer (bakterier, virus, parasitter). Stressfaktorer er begivenheder, der bringer grisen ud af balance og fremkalder en reaktion for at komme i balance igen. Hvis responsen er utilstrækkelig, eller stressfaktoren er for intens eller langvarig, så oplever du en pattegris med stress. Stress kan vise sig hos grisen på forskellig måde, se nogle af dem i figur 1.
Figur 1. Nogle symptomer på stress hos en pattegris. |
Figur 2. Et eksempel på snebold-effekt, hvor et problem, i dette tilfælde langvarig faring, vokser sig større, og i dette tilfælde kan ende med at svage grise bliver lagt ihjel. |
De ting, som er stressende for grisen, virker sammen og forstærker hinanden som en slags sneboldeffekt, hvor et problem vokser sig større og større (figur 2). Et typisk eksempel er, hvordan iltmangel ved langvarig faring fører til nedsat evne hos grisen til at optage råmælk. Manglende råmælk og optag af næring fører til nedkøling, dermed får grisen langsommere bevægelser og kan ikke nå at flytte sig, når soen lægger sig. Pattegrisen bliver derfor lagt ihjel.
Når du ser et problem, såsom spædgrisediarré, er det nemt at handle. Men problemet med stress er, at det som regel tager pattegrisen til kanten, uden at grisen viser tegn på svaghed, også selvom den er tæt på at knække. I det tilfælde vil du først senere, når du ser dine resultater kunne se konsekvenserne af stress.
Den bedste strategi til at håndtere stress hos grise før og efter fravænning er at forstå årsagen til stress, i stedet for at lede efter tegnene på stress.
FIND UD AF MERE OM STRESS I FARESTALDEN
| |||
---|---|---|---|
Kilder
1 Maskal, J. M., Duttlinger, A. W., Kpodo, K. R., McConn, B. R., Byrd, C. J., Richert, B. T., Marchant-Forde, J. N., Lay, D. C., Perry, S. D., Lucy, M. C., Safranski, T. J., Johnson, J. S., & Johnson, J. S. (2020). Evaluation and mitigation of the effects of in utero heat stress on piglet growth performance, postabsorptive metabolism, and stress response following weaning and transport. Journal of animal science, 98(9), skaa265. https://doi.org/10.1093/jas/skaa265
Øvrige kilder til 'Stress i farestalden' (pdf):