Årsager til stress hos pattegrise i farestalden

Stress hos pattegrise kan have stor betydning for din produktion. I moderne bedrifter, hvor teknik og produktivitet er i højsædet, kan grisene være presset fysiologisk, hvilket kan forværre stress.

  

Kort sagt kan en lang række faktorer blive stressfaktorer i farestalden, lige fra temperatur til overbelægning; og fra smitstoffer (bakterier, virus og parasitter) til overhåndtering af pattegrisene. God ledelse i farestalden er derfor den bedste strategi til at håndtere stress og dens konsekvenser.

  

Temperatur i farestien

  
Temperaturen i stien har stor betydning for både pattegrise og so. Pattegrise har et højt vægt/overflade-forhold. Det betyder, at pattegrisene mister varme hurtigere end for eksempel slagtegrise. Desuden har pattegrise ikke det 'brune fedt', som unger af andre dyrearter har, og de får derfor ikke hjælp ad den vej til at holde varmen.

  

Det betyder, at pattegrise har en øget risiko for nedkøling. Er grisen tør, kan den bedre holde varmen. Så gnid eventuelt grisen tør.

  

Smågrisehulen er også vigtig, for at pattegrisene kan holde varmen og undgå nedkøling. Men pattegrisene skal ofte have hjælp til at bruge hulen. Ligger de f.eks. hos soen og falder i søvn, mens de dier, risikerer de at blive nedkølet.

  

Hvad er brunt fedt? Mange pattedyr er født med brunt fedt. Nyfødte unger, som er sårbare og ikke er så mobile, forbrænder fedtet for at holde varmen. Pattegrise er ikke født med ’brunt fedt’, og de kan derfor hurtigt blive nedkølet.

 

Det er også en god idé at kontrollere temperaturen i farestien. Nyfødte pattegrise har det bedst ved omkring 30-35°C, mens søer har det bedst, når det er køligere, omkring 15-20°C. Det bedste kompromis mellem pattegrisenes og soens behov er 22°C. Den ekstra kompleksitet kommer af, at højere temperaturer kan forårsage manglende ædelyst hos søer, og derfor nedsat produktionen af råmælk, hvilket har alvorlige konsekvenser for pattegrisene.

   

Varme kan også virke som en stressfaktor. Faktisk har et studie¹ vist, at varmestress tidligt i livet (før fravænning) kan øge effekten af den stress pattegrise udsættes for senere i livet, især under fravænning.

  

Konkurrence fra stifæller kan føre til stress

Konkurrence mellem stifæller bliver en oplagt stressfaktor, når der ikke er nok patter til rådighed til alle pattegrise. Undervægtige eller mindre levedygtige pattegrise kommer til at spilde dyrebare ressourcer for at kæmpe om deres plads ved yveret.

   

Hvis situationen kompliceres yderligere af dårlige stiforhold, har mindre pattegrise simpelthen ikke en chance. Men selvom de ikke dør, vil deres præstationer være mangelfulde f.eks. med nedsat fravænningsvægt.

   

Konkurrencen i kuldet begynder i livmoderen. Jo flere grisefostre, der er under udvikling til pattegrise (små pattegrise bliver endnu mindre), jo større konkurrence, og risikoen for lav ilttilførsel og endda jernmangel kan være høj allerede i fosterstadiet.

   

Fototekst: Pattegrise søger naturligt deres jævnaldrende for at få varme og beskyttelse. Under stressende forhold kan pattegrisens allierede i kuldet blive dens hårdeste konkurrent.

   

En yderligere komplicerende faktor er uens grise i kuldet. Tunge pattegrise trives i kuld, hvor grisene er uens, hvorimod mindre pattegrise bliver ofre for stress. Studier^2;3 har vist, at kuldudjævning kan være skadeligt for tunge pattegrise, når de sættes sammen med grise af samme størrelse.

    

Kuldudjævning kan forårsage meget stress for pattegrise! Derfor bør farestalden have en klar politik, og personalet bør trænes i opgaven. Som en generel regel skal du kun kuldudjævne pattegrise inden for de første 48 timer (ikke før 12-24 timer efter fødslen) og forsøge at sikre, at de har fået passende mængder råmælk inden.

   

De største faldgruber ved kuldudjævning er:

• at gøre det hele i den første uge af grisens liv (hvilket forårsager en masse stress), og
• at blande grupper, hvilket dramatisk kan øge risikoen for, at sygdomme spreder sig.

    

	FIND UD AF MERE OM STRESS I FARESTALDEN
Sådan minimerer du stress hos pattegrise i farestalden	Sygdommes betydning for stress hos pattegrise	Staldens betydning for stress hos grise	Medarbejdernes indvirkning på griseadfærd og stress

Kilder

¹ Johnson, J. S., Aardsma, M. A., Duttlinger, A. W., & Kpodo, K. R. (2018). Early life thermal stress: Impact on future thermotolerance, stress response, behavior, and intestinal morphology in piglets exposed to a heat stress challenge during simulated transport. Journal of Animal Science, 96(5), 1640-1653. https://doi.org/10.1093/jas/sky107
²Calderón Díaz, J. A., García Manzanilla, E., Diana, A., & Boyle, L. A. (2018). Cross-fostering implications for pig mortality, welfare and performance. Frontiers in Veterinary Science, 5, 123. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fvets.2018.00123/full
³Huting, A. M. S., Almond, K., Wellock, I., & Kyriazakis, I. (2017). What is good for small piglets might not be good for big piglets: the consequences of cross-fostering and creep feed provision on performance to slaughter. Journal of Animal Science, 95(11), 4926-4944. https://doi.org/10.2527/jas2017.1889

    

Øvrige kilder til "Stress i farestalden" (pdf)