Rødsyge hos grise er forårsaget af bakterien Erysipelothrix rhusiopathiae, der spreder sig i blodet og kan give blodforgiftning hos grise. Smittede grise bliver blandt andet utrivelige, søer kan abortere, og slagtegrise med akut rødsyge bliver kasseret på slagteriet.

    

Sygdommen har fået sit navn fra de karakteristiske røde rombeformede/diamantformede pletter på grisens hud. Normalt rammer rødsyge grise i alderen 3 måneder til 3 år, men den kan ramme alle aldersgrupper. Grise yngre end 3 måneder er typisk beskyttede af råmælksantistoffer, mens ældre grise ofte har mødt infektionen flere gange og dannet immunitet. De tidligere smittede grise kan være bærere af rødsygebakterien og smitte andre grise. Man finder rødsyge i svinebesætninger over hele verden, og udbrud opstår sporadisk¹.

   

Udbrud af rødsyge kan opstå, når grise uden immunitet smittes med bakterien, eller hvis der kommer en ny stamme af bakterien i besætningen.

   

Forøget risiko for smitte med rødsyge Bakterien kan overleve i jord i op til 5 uger og i gødning ligeledes i flere uger. Blandt andet derfor er risikoen for rødsygeudbrud størst i besætninger med dårlig hygiejne og i varme perioder2. Erfaring fra praksis viser, at risikoen for smitte er forøget: Efter høst, hvor man tager det nye halm i brug Ved vådt sti-miljø hos drægtige og i farestalden Efter gyltene har faret, hvis de ikke har opbygget immunitet f.eks. gennem vaccination.

Hvor mange grise, der bliver syge eller dør under et rødsygeudbrud, afhænger af besætningens:

• Immunstatus via naturlig smitte
• Immunitet via vaccination
• Nærmiljø for grisene
• Management
• Intern smittebeskyttelse
• Øvrige sygdomme i besætningen.

Rødsyge er en zoonose og kan smitte mellem mennesker og grise, om end smitte hos mennesker er sjældent¹.

Fotos: Gris med karakteristiske rødsyge-plamager på kroppen. Rødsygebakterien kan overleve i ugevis i vand og gødning, derfor er god hygiejne meget vigtig for at forhindre udbrud.

Symptomer på rødsyge hos grise

Almindelige symptomer på rødsyge er feber, utrivelighed og rombeformede røde hudforandringer, der starter som mindre, hævede, lyserøde områder. De kan være op til 6 cm i diameter og føles hævede, men faste. Smittede grise kan udvikle hjerteklapbetændelse og ledbetændelse og dermed halthed, uden at de får rødlige forandringer i huden.

   

Hvis søerne får rødsyge, risikerer de at få feber og abortere som følge heraf. Ligesom slagtesvin med akut rødsyge bliver afvist på slagteriet.

    

Årsag til rødsyge hos grise

En smittet gris udskiller bakterien Erysipelothrix rhusiopathiae gennem gødning, spyt og sekret fra næsen. Det gælder både de grise, der bærer bakterien, og dem, der har kliniske symptomer. Det vil sige, at rødsyge smitter gennem direkte kontakt og gennem nærmiljøet.

   

Rødsyge bakterien overlever og opformeres bedst ved temperaturer mellem 30-37^◦C. Den kan overleve i gødning i ca. 35 dage og klare sig i både vand og jord og andet organisk materiale såsom blod og benmel, samt på slagtekroppe, selv efter røgning, saltning eller frysning. De fleste desinfektionsmidler dræber dog rødsygebakterien¹.

    

Rødsygebakterien forekommer i mange stammer eller serotyper. Hovedsageligt finder vi i Danmark serotype 1a, 1b og serotype 2. Hvilken serotype, der giver sygdom i besætningen, kan ikke vurderes på staldgangen. Serotypning kræver indsendelse af materiale fra smittede grise til undersøgelse på et laboratorie. Sværhedsgraden af sygdom afhænger af tidligere nævnte parametre og dertil er nogle serotyper mere sygdomsfremkaldende end andre. Idet rødsygebakterien forekommer i jord, vand, gødning og andet organisk materiale, kan grisen optage rødsygebakterien gennem munden eller gennem sår i huden. 1-7 dage efter smitten får grisen blodforgiftning, som kan give akutte symptomer i værste fald dødsfald.

Få mere viden om: Smittebeskyttelse i grisestalden

Samtidig er det forholdsvist almindeligt, at grisene efterfølgende får hjerteklapbetændelse og ledbetændelse. Efter infektionen vil grisen typisk være immun, men den kan fortsat bære bakterien og bringe smitten videre i besætningen^2,3.

    

Forebyggelse af rødsyge hos grise

Risikoen for, at grise får rødsyge, kan du mindske ved at styrke grisenes immunitet og ved at sikre god hygiejne i grisenes nærmiljø.

     

Herudover kan du mindske risikoen ved at:

• Undgå at grisene bliver udsat for stress og andre sygdomme, der kan nedsætte dyrenes immunforsvar.
• Sørge for at have høj hygiejne, vask af gange, støvlevask og desinfektion.
• Isolation og behandling af syge dyr.

Få mere viden om råmælk og antistoffer

Husk  Du bør udarbejde et vaccinationsprogram i samarbejde med din dyrlæge, så programmet passer til din besætning.

   

Behandling af rødsyge hos grise

Har du fået rødsyge i din besætning, skal grisene behandles hurtigst muligt, da grisene har ubehag og smerter. Derudover kan du forebygge de kroniske følgelidelser. Normalt reagerer grisene godt på antibiotikabehandling inden for 24-36 timer efter de første symptomer.

    

Alle grise, der er født af søer med rødsyge, skal også behandles for at reducere risikoen for ledbetændelse. Al behandling skal du aftale med besætningsdyrlægen.

    

Hvis grisen har kronisk ledbetændelse eller hjerteklapbetændelse kan den være sværere at behandle, og du bør sætte den i sygesti. Bliver grisen ikke bedre efter behandling, bør du aflive grisen.

    

Diagnostik af rødsyge hos grise

Diagnosen kan oftest stilles ud fra de kliniske symptomer:

• Hudforandringerne
• Blomkålslignende hjerteklapbetændelse
• Ledbetændelse

For at få den endelige diagnose kan man ved indsendelse af hele grise til obduktion, isolere rødsygebakterien fra eksempelvis hudforandringer, lever eller uåbne led.

   

Rødsyge kan forveksles med:

• Salmonella Choleraesuis
• Ondartet lungesyge (APP)
• Actinobacillus suis
• Glæsser (Glaesserella parasuis)
• Streptokokker (Streptococcus suis)
• Klassisk svinepest (Pestivirus)
• PDNS (pcv2)

Hvad koster rødsyge i en grisebesætning?

Hvad det koster at have rødsyge i besætningen afhænger af, hvor voldsomt udbruddet er. Tabet ses i form af utrivelige grise, forøget antibiotika forbrug og døde grise (selvdøde og aflivede grise).

   
Grise med akut rødsyge totalkasseres på slagteriet. Sygdommen kan opstå på bare 24 timer, så det er vigtigt at holde øje med symptomer, når grisene læsses på bilen.

     

Hudforandringerne kan være svære at se, men de bliver tydeligere i forbindelse med håndtering på slagteriet. Der kan gå mange uger, fra starten af sygdomsudbruddet og indtil hudforandringerne forsvinder igen, og ikke længere kan ses på slagteriet.

    

Kilder
¹Opriessnig, T., Coutinho, T. A. (2019): Erysipelas In: Diseases of Swine. 11th ed. Wiley Blackwell. p. 835-843.
²Taylor, D. J. (2006): Pig Diseases. 8 ed. Suffolk: st. Edmundsbury Press. p. 223-228.
³pers.com: dyrlæge Svend Haugegaard, SEGES, Veterinært Laboratorium i Kjellerup.

   

FAQ til rødsyge hos grise

Bør jeg vaccinere mine vækstdyr?
Det er som standard ikke nødvendigt at vaccinere vækstdyrene mod rødsyge. Det er dog et værktøj, hvis grisene udfordres af rødsyge i slagtesvineperioden.
Virker antibiotika mod rødsyge?
Ja, rødsyge forårsages af en bakterie og kan dermed behandles med antibiotika.
Har rødsyge betydning for reproduktionen?
Ja, rødsyge medfører feber hos søer, og hermed forøges risikoen for at soen aborterer.
Giver rødsyge altid røde pletter på huden?
Nej, det kan også udmunde i ledbetændelse og hjerteklapbetændelse uden de klassiske røde rombeforme hudforandringer. Døden kan også indtræffe i blodforgiftningsfasen inden at de røde pletter (rhombeformerede forandringer) når at opstå.
Hvorfor kasseres grise med rødsyge på slagteriet?
Slagtesvin med rødsyge har bakterien i blodet og er derfor ikke egnet til konsum.
Smitter rødsyge mellem mennesker og dyr?
Ja, rødsyge (Erysipelotrix rhusiopatiae) er en zoonose.
Er det relevant at kende rødsygestammen for at kunne behandle?
Det er ikke relevant at kende rødsygestammen for at kunne behandle. I de besætninger, hvor rødsyge er vedvarende eller kronisk, er det derimod blevet mere og mere vigtigt at kende rødsygebakteriens resistens mønster i den pågældende besætning, for at kunne vælge den virksomme antibiotikatype.