Råmælk og antistoffers betydning for grisens sundhed
Pattegrisen er født med meget lidt energi og kun lidt beskyttelse mod sygdom. Råmælk med antistoffer i passende mængder og god kvalitet er derfor vigtigt for pattegrisens overlevelse og for at styrke den til livet i stalden. Råmælken hjælper grisen til at modstå sygdom, mens den opbygger sit eget immunforsvar. Samtidigt giver råmælk grisen den nødvendige næring i den første tid efter fødslen. |
Hvad er råmælk?
Råmælk er den første mælk soen producerer i forbindelse med faring. Råmælk indeholder energi, næring og antistoffer. Pattegrisen har brug for at blive beskyttet i de første uger, inden den selv begynder at udvikle antistoffer mod diverse sygdomme den møder i stalden (figur 1). Soen har fået antistoffer gennem sin egenudviklede immunitet ved at møde smitte gennem livet og gennem vaccinationer.
Som figur 1 viser, er effekten af antistoffer fra råmælk meget høj de første 2 uger af grisens liv, hvorefter koncentrationen af antistoffer i blodet gradvist falder. Grisens egen immunitet begynder at blive opbygget, når den er 1-2 uger gammel. Det betyder, at grisen har et ’hul i immunitet’ omkring 3-4 ugers alderen, hvor den er meget sårbar.
Fravænner du derfor grise ved 3 ugers alderen, så er immuniteten lav og sårbarheden høj. Hvorimod grise på 4 uger er noget længere fremme i opbygning af egen immunitet. Har du derfor et aldersmæssigt blandet hold, kan det være svært at styre eventuel smitte og sygdomsudbrud.
Figur 1. Figuren viser udviklingen i antistoffer hos grise over tid. De første dage er antistoffer i råmælk/kolostrum vigtig for grisen, indtil den opbygger sin egen immunitet med antistoffer (Efter: Svinehold - en grundbog. Landbrugsforlaget.) |
Smitstoffer kan være bakterier, virus eller parasitter. Når grisen er født og starter sit liv i farestalden, møder den både smitstoffer i selve stalden og fra andre grise. Men også medarbejderne kan tage smitte med sig ind i stalden, f.eks. influenza. Smitte kan også sidde på det udstyr og de redskaber medarbejderne bruger i stalden. | |
---|---|
Desuden kan livet i farestalden byde på stressende situationer fra stifæller, medarbejdernes håndtering af grisen f.eks. i forbindelse med halekupering eller kuldudjævning. Stressende situationer belaster grisen og lægger dermed pres på grisens immunforsvar. |
Hvorfor er tidlig råmælk vigtig?
Soen begynder at lægge råmælk ned i patterne i forbindelse med faring og i op til 24 timer efter faring. MEN allerede 6-8 timer efter faring er mængden af antistoffer i råmælken halveret. Derfor er det meget vigtigt, at den enkelte pattegris får råmælk inden for de første timer efter den er født. En faring kan tage op til 8-10 timer, og så bliver det svært for de sidstfødte grise, for er der stadig råmælk på det tidspunkt?
I det tilfælde har man tre muligheder:
- De mindste og sidstfødte grise lader man ligge ved yveret, fordi vi går ud fra de har fået den mindste mængde råmælk og af den dårligste kvalitet, mens man lukker de førstefødte og de største grise inde i pattegrisehulen – kaldet splitmalkning.
- Udmalke fra soen og give de mindste og sidstfødte pattegrise råmælk via sonde.
- Købe råmælk fra køer, som man giver via sonde til de mindste og sidstfødte pattegrise. Råmælken kan opbevares i sterile flasker i fryseren - råmælksbank - som optøs lige inden brug.
Antistoffer i råmælk har forskellig betydning for grisens immunforsvar Hvis soen er vaccineret inden faring, er der 3 antistoffer, som er vigtige for grise, nemlig IGA, IGM og IGG. Det er den sidstnævnte IGG, som er altafgørende for, om pattegrisen kan få styrket sit immunforsvar tilstrækkeligt til at modstå smitte i stalden. I den første råmælk soen udskiller, er mængden af IGG størst, og allerede 6-8 timer efter faringen er gået i gang, er mængden af de vigtige antistoffer halveret. Hør mere om råmælk og antistoffer i Ceva’s Griseriet podcast: Skal man græde over spildt råmælk? |
De tre vigtige antistoffer og deres funktion for pattegrisen | ||
---|---|---|
IGG er det vigtigste antistof. Cirka 80% af alle antistofferne i råmælk og i blodet er IGG antistoffer. Det er de antistoffer, som beskytter pattegrisen mod specifikke sygdomme. Det er eksempelvis dem, der primært dannes, når vi vaccinerer mod specifikke sygdomme i besætningen. | IGA findes både i somælk og i råmælken og i store mængder i mucosa/tarmvæggen. Tarmoverfladen er den første meget vigtige barriere, der hjælper til, at smitte ikke kommer videre fra tarmen og ind i grisens blod. IGA virker derfor meget effekt i tarmen. | IGM findes kun i 5-10%. De bekæmper også sygdomme ligesom IGG, men IGM giver en mere generel beskyttelse end IGG. |
Kilde: Zimmerman, J et al. Diseases of Swine, 11th edition. |
Hvorfor er god smittebeskyttelse vigtig?
Som figur 1 også viser, så er grisen meget sårbar overfor smitte de første uger af sit liv. Grisen har endnu ikke opbygget sit eget immunforsvar. Hvis den derfor bliver udsat for smitte, fordi smittebeskyttelsen ikke er god nok i besætningen – og det gælder både den interne og eksterne smittebeskyttelse, så kan den bukke under for sygdomme. |
Vaccination beskytter soen og dens grise
For at beskytte soen og dens grise kan man vælge at vaccinere soen inden faring mod f.eks. tarmbrand type A og type C, E.coli, rødsyge, PRRS, influenza eller PCV2. Polte kan herudover med fordel vaccineres mod almindelig lungesyge (Mykoplasma) eller ondartet lungesyge (AP). Afhængigt af hvad man vaccinerer soen imod, så gør man det med et bestemt antal uger inden faring, for at vaccinen når at få effekt inden faring. Immuniteten vaccinen er med til at opbygge hos soen, kan dermed få effekt for pattegrisene, når de indtager råmælk. |
Figur 2 viser, hvordan soen efter vaccination opbygger et arsenal af antistoffer og hvide blodlegemer, som hun via råmælken giver videre til pattegrisene, når de dier. Figuren viser også, at soens patter ikke er lige gode til at give antistoffer gennem råmælken. Forskning har vist, at de bagerste patter giver mindre råmælk og dermed færre antistoffer end de forreste patter.
Med den viden er det ekstra vigtigt, og samtidigt et stort arbejde, at sikre de svageste pattegrise får nok råmælk. Som bekendt etablerer pattegrisene hurtig en rangorden, så de stærkeste grise får de bedste patter og de svageste grise får de dårligste, eller måske får de slet ingen.
Figur 2. Ved vaccination inden faring opbygger soen antistoffer mod en specifik sygdom, som hun via råmælken sender videre til de diende pattegrise. Bemærk dog, at ikke alle soens patter indeholder lige mange antistoffer (markeret med stiplede streger vs. fyldige streger). De bagerste patter giver ikke så meget råmælk og dermed så mange antistoffer, som de forreste. Bemærk også, at soen ikke nødvendigvis har ledige patter til alle sine grise. |
Hvad sker der med antistofferne, når pattegrisen får råmælk?
Når pattegrisen indtager råmælk, der indeholder gode mængder antistoffer efter soen er blevet vaccineret, så kan antistoffer enten cirkulere i blodet eller placere sig lokalt, f.eks. i tarmen (figur 3). Hvor i grisens krop antistofferne bliver aktiveret, afhænger af hvilken sygdom de skal være med til at bekæmpe. Hver vaccine er designet til at modarbejde bestemte sygdomme, og til at styrke den del af kroppen, hvor sygdommen typisk gør grisen syg. |
Figur 3. Antistoffer fra råmælk optages af pattegrisen enten gennem tarmen eller via blodet. På hvilken måde antistoffer optages i blodet afhænger af, hvad soen er vaccineret imod. For eksempel virker vaccination mod spædgrisediarré lokalt i pattegrisens tarm, hvorimod hvis soen vaccineres mod PCV2, så bliver antistofferne optaget i pattegrisens blod. |
KLIK VIDERE og få mere viden om smittebeskyttelse