Spædgrisediarré og pattegrisediarré påvirker tilvæksten

Nogle besætninger oplever udfordringer med diarré allerede fra første leveuge. Spædgrisediarré kan give varige skader på grisens tarm og koste på tilvæksten.  Grisen kan beskytte sig mod diarrégivende tarminfektioner og tarmsygdomme ved hjælp af tarmvæggen og det lokale immunforsvar, eller ved hjælp af sygdomsspecifikke antistoffer gennem vaccination eller råmælk (maternel beskyttelse). God råmælksforsyning fra soen styrker samtidig pattegrisens lokale immunsystem og bidrager til, at tarmen vokser, som den skal.

Hør eksperternes gode råd til staldgangen - klik ind

ÅRSAG til diarré i farestalden 

Tarmen skal tåle de ikke-skadelige foderpartikler og gode bakterier og samtidig beskytte pattegrisen mod de sygdomsfremkaldende agens. Hos nyfødte spædgrise er tarmen dog umoden og har endnu ikke dannet en sund tarmflora, så spædgrisen er dårligere beskyttet mod tarminfektioner og dermed diarré end de ældre. 

    

I mavesækken er pH-værdien lav (sur), hvilket gør det sværere for patogene bakterier at overleve. Derudover laver tyndtarmen et enzym, der hedder trypsin. Trypsin virker – ligesom mavesyren - hæmmende på bakterier, men kan derudover også påvirke antistofferne fra råmælken negativt. Derfor er råmælken udstyret med det man kalder “anti-trypsin”, der hæmmer effekten af trypsin. Hermed forbliver råmælkens antistoffer intakte. 

    

Den mekanisme udnytter clostridierne, der normalt ville blive dræbt af trypsinen. Anti-trypsinen i råmælken gør, at clostridierne også kan passere uhindret - så længe der er råmælk i tarmen. Derfor ses infektion med clostridier typisk ved de helt unge pattegrise. 

   

Hvis pattegrisenes nærmiljø ikke er optimalt, kan sult, kulde og træk også medvirke til diarré. 

    

Test din viden om pattegrisediarré

DIARRÉ HOS GYLTEKULD 

Nogen oplever, at pattegrise fra gylte oftere har diarré end andre. 

Det skyldes bl.a. gylte:  videregiver kun antistoffer fra den begrænsede smitte, som de har nået at møde (enten via infektion eller vaccine).    har færre antistoffer i råmælken sammenlignet med flerlægssøer1.   giver ofte mindre mælk igennem hele diegivningsperioden2.   gylteafkom har en lavere fødselsvægt3.    Få mere viden om råmælk og antistoffer

Hent tjekliste om gyltediarré/checklist diarrhea in gilt litters på Dansk/in English Gode råd og vejledninger (checklists and advice)

Læs mere om bakterier og sygdomme, der er årsager til spædgrisediarré og pattegrisediarré: 

• Clostridium perfringens type A (CPA) 
• Clostridium perfringens type C (tarmbrand) 
• E. Coli 

Kilder: 

¹ Forner, R. et al (2021): “Distribution difference of colostrum-derived B and T cells subsets in gilts and sows”, in PLoS ONE 16(5): e0249366. Udgivet 3. maj, 2021. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0249366, sidst tilgået 30.08.2021. 

² Pedersen, L.J Et Al. (2010): “Pattegrisdødelighed I Dk Muligheder For Reduktion Af Pattegrisedødeligheden I Danmark”, 2010-2011, Peer-reviewed Intern Rapport https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/flf/bilag/128/942691.pdf, sidst tilgået 30.08.2021. 

³ Thorup, F.: (1998): “Kuldudjævningens betydning for fravænningsvægten”. Erfaring nr. 9804, Landsudvalget for Svin.